Kampfly over København: Flagdag markerer Danmarks udsendte med flyveopvisning og parade

Kastellet København

I dag er det Flagdag – en særlig dag dedikeret til at anerkende Danmark’s udsendte soldater og mindes de faldne.

Forsvaret markerer dagen med en flyveopvisning, hvor kampfly flyver lavt over store dele af landet.

Specifikt vil flyene flyve over København kl. 16.22/23. Selvom det kan være en udfordring at se dem, vil du helt sikkert høre dem, hvis du er i byen på det tidspunkt.

Som en del af de officielle markeringer af Flagdagen vil der blive afholdt en mindehøjtidelighed med kranselægning ved monumentet i Kastellet. Der vil også være en mindegudstjeneste i Holmens Kirke for at ære de faldne.

Parade på Slotspladsen

Desuden finder der en parade sted på Christiansborg Slotsplads fra kl. 15.45 til 16.30 for de udsendte soldater fra det forgangne år. Denne parade inkluderer efterladte til dræbte soldater, Kongehuset, regeringen, Folketinget, ledelser fra Forsvaret, Politiet, Beredskabsstyrelsen samt internationale samarbejdspartnere og øvrige særligt inviterede gæster.

Den Kongelige Livgardes Musikkorps vil spille, og både statsministeren, rigspolitichefen og forsvarschefen vil holde taler.

Læs om hvad der sker i København i den kommende weekend