
Disse øer er Grækenland’s bedst bevarede hemmelighed
Når ferietankerne kredser om Grækenland, tænker de fleste nok straks på klassikere som Kreta og Rhodos – og når drømmene flyver mod eksotiske ø-paradiser, er det ofte steder som Maldiverne, Bali eller Mauritius, der popper op. Men du behøver ikke rejse den halve klode rundt for at finde krystalklart vand, betagende landskaber og ægte feriestemning – for kun lidt over tre timers flyvning fra Danmark ligger De Ioniske Øer og venter.
Den frodige øgruppe, der ligger i Det Ioniske Hav ud for den græske vestkyst og tæt på Albanien, er måske ikke de mest gængse blandt danske rejsende – endnu. Men det er kun et spørgsmål om tid. Flere og flere får øjnene op for øernes unikke skønhed og mere autentiske atmosfære.
Mange smukke øer
De Ioniske Øer består af syv større øer og adskillige mindre. De største – fra nord til syd – er Korfu, Paxos, Lefkada, Ithaka, Kefalonia, Zakynthos og Kythira. Især Korfu og Zakynthos tiltrækker mange besøgende, men også de mindre kendte øer som Ithaka og Kefalonia vokser i popularitet – særligt blandt dem, der ønsker fredelige omgivelser, lokal charme og natur i verdensklasse.
Naturen er uovertruffen
Naturmæssigt er øerne i en helt særlig liga – med deres frodige landskaber og maleriske bugter overgår de let mange af de andre græske øer. Her får du grønne bjergsider, smukke lunde, dramatiske klippekyster og bugter med turkisblåt vand. Strande som Myrtos Beach på Kefalonia eller Navagio Beach på Zakynthos er postkortværdige og har vundet hjerter verden over – og med god grund.
Ser ud som på billeder
Vi har selv været der, og vi tør godt sige: Det er lige så fantastisk som det ser ud på billeder. Er du klar til at udskifte hverdagen med slow living, græsk salat, havskildpadder og solnedgange over havet? Så bør De Ioniske Øer være på din bucketlist. Flere danske charterselskaber tilbyder direkte rejser dertil, og der er også direkte flyruter fra København.
Kilde: Gogreece.dk