
Ponyer og Bryggerhestevogn i Enghaveparken
Fredag d. 16. maj 2025 kl. 15.00-18.00 forvandler Enghaveparken sig til et ægte hesteunivers, når Vesterbro Bibliotek og Kulturhus inviterer til den tredje udgave af Helt Til Hest. Det bliver en eftermiddag fyldt med hesteglæde, aktiviteter og oplevelser under åben himmel – helt gratis og uden tilmelding.
Tag en ridetur – eller hestevogn
Parkens grønne arealer vil summe af liv, når børn kan komme op på ryggen af ponyer fra Amager Voksenridning og få en trækketur. Hele familien kan også stige ombord i Carlsbergs ikoniske bryggerhestevogn og få en tur rundt i parken – en sjælden mulighed for at opleve hestevognskørsel midt på Vesterbro!
Se hele programmet på Facebook.
Foto: IA