FC København drog til London med håbet om at lave et mirakel mod Chelsea i Conference League. Og lad os være ærlige: Nogen havde nok regnet med, at det ville ende med en syngende øretæve, men det gjorde det ikke!
I første halvleg lignede Løverne et hold, der havde fået en vitaminindsprøjtning af klasse. De spillede noget af deres bedste bold i lang tid og fik endda lukket pænt ned for Chelsea’s offensiv. Samtidig pressede de selv på i den anden ende – men at bryde igennem Chelsea’s forsvar OG score mål viste sig at være lige så svært som at få en taxa hjem fra byen kl. 03.00 lørdag nat.
Fantastisk opbakning
De lidt over 2000 københavnere på Stamford Bridge sørgede for, at det lød som en hjemmekamp i Parken. Hjemmeholdets fans, overdøvede dem i hver fald ikke – for som de kedelige engelske fans er flest, var de mest optaget af at sidde stille og vente på en grund til at juble. Tænk hvis der ikke var sang og larm hjemme i Parken, så var der sgu nok en del, der var faldet i søvn.
Øv øv øv
55. minut. Av! FCK forærede bolden væk på egen halvdel, og Chelsea takkede pænt for gaven og bankede den ind bag Ramaj 😟 Ingen tackling?! Chelsea-spilleren burde have været stoppet hurtigere – i stedet fik han lov til at spadsere lige igennem, som om han var på sightseeing i Nyhavn.
Missionen blev derfra nærmest umulig. Vi skulle nu score to gange mod et Chelsea-hold, der havde lukket for alle former for gavmildhed. Når ens største udfordring generelt set er at score mål, så er det fanme op ad bakke. Claesson havde en dårlig dag på kontoret – havde han haft en skarp aften i 1. halvleg, kunne resultatet måske have set anderledes ud. Han blev pillet ud i 59′.
Farvel til Europa – Vi ses i Champions League 😉
Slutresultat: 1-0 til Chelsea, samlet 3-1 – og så var det farvel og tobak til Conference League. Men selvom det endte i exit, så var det langt fra nogen ydmygelse. Vi leverede en værdig præstation der, – hvis man lige ser bort fra manglen på mål – viste, at der er kvalitet i truppen.
Men tre sejre i ti kampe? Det er sgu ikke for kønt. Og lad os lige huske – det var Conference League! Det var altså ikke nogen fodboldens Mount Everest, men snarere Ulvedalen i Dyrehaven.
Fokus på Superligaen
Nu gælder det Superligaen, hvor det ville klæde Nees og drengene at finde det europæiske niveau frem lidt oftere. For hvis de kan steppe op i Conference League, så må det altså også kunne lade sig gøre mod Sønderjyske på en kold aften i marts…
Søndag d. 16.03 kl. 17:00 er det tid til drama på Energi Viborg Arena, hvor vi skal møde Fodsports Foreningen, og kæmpe om vigtige points.
