
København har masser af steder, hvor du kan få alt fra klassiske dürumer til gourmet kebab med økologiske råvarer. Om du er på farten eller søger den perfekte natmad, er der noget for enhver smag. Her er nogle af de steder, du skal prøve.
Durum Bar – en favorit på Nørrebro
På Nørrebrogade 195 finder du Durum Bar, som byder på lækre dürumer og pitabrød med friske ingredienser og godt kød. En favorit blandt både lokale og nattefolk, især da de har åbent til kl. 4.45 fredag og lørdag.
Killer Kebab – Hipster kebab med surdejsbrød
Killer Kebab er kendt for deres hjemmelavede surdejsbrød og fokus på kvalitet. De serverer udelukkende kød i deres friskbagte dürum og du finder flere afdelinger rundt om i byen: Viktoriagade 11, Vesterbro, Borgergade 18, Indre By, Rantzausgade 17, Nørrebro, Sylows Allé 1, Frederiksberg, Kalvebod Brygge 59 og snart også på Christianshavn.
The Döner – kebab med kant
The Döner på Frederiksberg Allé 41b serverer kebab i sprødt, trekantet brød, der hurtigt er blevet super populært. De åbner snart en ny butik på Gammeltorv i Indre By.
Zeyno’s Kebab – hjemmelavet
Zeyno’s Kebab på Frederikssundsvej 175 i Brønshøj laver deres egne store pitabrød. De har både kebab, shawarma og kylling, og der er altid folk i den populære Kebab shop.
Uanset om du er til en klassisk dürum, sprødt brød eller hjemmelavet surdejs-kebab, har København noget for dig. Når sulten rammer, ved du nu, hvor du skal gå hen!