LifeBoards – redder liv på danske strande

16.000 danskere oplever hvert år nærdrukninger. Derfor er Codan Fonden og LifeBoard igen i år gået sammen om at redde liv på danske badestrande.

”Danskerne elsker at færdes på stranden, men det kan desværre også være en farlig fornøjelse. Partnerskabet med Codan Fonden tager udgangspunkt i én fundamental sætning “Sammen om at redde liv”, og derfor sætter vi stor pris på, at vi igen i år samarbejder om at sætte fokus på bedre bade- og vandsikkerhed,” udtaler Mikkel Thomassen, medstifter af LifeBoard, og fortsætter:  

”Med den nye donation opsættes der 278 LifeBoards i år, hvorfor Codan Fonden indtil videre har doneret over 500 LifeBoards. Det er altså en massiv forbedring af badesikkerheden for danskerne.”  LifeBoard er et innovativt redningsudstyr, der er designet til den svømmende redning som sidste udvej de steder, hvor professionel hjælp ikke kan nå frem i tide til at standse ulykken. Med større stabilitet og opdrift bliver redningsaktioner mere sikre for almindelige strandgæster.

LifeBoards er allerede at finde på populære badelokationer som Hornbæk Strand og Bellevue.

Translate »