LEGO days på Tivoli hotel – en oplevelse for alle LEGO-fans

Drømmer du om at se imponerende LEGO-modeller og måske endda bygge din egen? Så er der klodset gode nyheder! 🤪 Den 13.-15. februar 2025 fyldes Tivoli hotel’ kongressal med LEGO i lange baner.

Over 30 udstillere fra “Byggepladen”, Danmark’s største fanklub for LEGO-entusiaster, viser deres fantastiske kreationer frem.

Byg, beundr og bliv inspireret

LEGO-magi opstår, når skabertrangen slippes løs, og i kongressalen kan du opleve alt fra ikoniske bygningsværker som Palads, Københavns Rådhus og den gamle Børs til togbane-universer, som du selv kan styre. Her kan du møde nogle af landets mest kreative LEGO-byggere, inklusive Mesterbyggere, der tryller med klodser på et helt nyt niveau.

Få din egen LEGO-klods! Som noget helt særligt kan du få lavet en mindeklods med dit eget navn – en perfekt souvenir for alle der er bidt af LEGO.

Praktisk info

Dato: 13.-15. februar 2025. Tivoli hotel, København. Kl. 10:00-17:00 🎟 50 kr. pr. person (gratis for gæster på hotellet) Mindeklods: 50 kr. pr. stk. Læs mere på Tivoli Hotel’s hjemmeside.

Translate »