
Vi skulle korsfæste FCM, men blev selv hængt op som påskepynt
To hold, der godt vidste, hvad der var på spil. En kamp med tryk på som en gammel MokaMaster og et tempo, der lugtede af guld. Det var en sindssyg vigtig kamp i Herning.
I første halvleg snurrede FCM os rundt som en billig tivolikarrusel, og clearingerne? De var lige så halvhjertede som en mandagstræning i regnvejr.
Først bliver et indlæg sejlet lige ind i boksen, og vi står dernede som om, vi venter på bussen. 1-0. Ti minutter senere får de lov at slå endnu en bold ind til 2-0. Trott så ud som om han prøvede at fange en sæbe i badet – kæmpe drop – men helt ærligt, vi havde ikke forventet andet, efter han åbnede kampen med at tabe bolden i luften som en nybegynder til håndboldtræning.
At spillere formår at starte så tandløst i en kamp, der burde have været en krigserklæring efter Derby-fiaskoen, er næsten en præstation i sig selv.
Vi har lidt chancer, men intet ryger ind. Og ærligt: Midtjylland dominerer ikke – men de er bare skarpere. 5-10 % bedre. Det er nok.
Så scorede vi fanme
Men ENDELIG sker det vi har ventet på! Ulvenes forsvar begynder at vakle, og Elyounoussi lugter blod. 2-1 – og man begynder at tro på det umulige. Det gyldne momentum banker på. I 79’ får Froholdt udlignet, og pludselig er det os, der ligner mestrene. Vi presser, vi styrer, vi koger. Alt peger på, at vi smadrer dem.
Men så scorer de fanme igen – dét skulle jo have været os! Det dræbte bare stemningen, som at få aflyst Roskilde Festival ti minutter før afgang. Og som om det ikke var nok, giver Hatzidiakos dem et straffe. 4-2. Vi står tilbage og stirrer tomt ud i luften…
To store chancer til sidst
90’ – Claesson sender en flad bold, og Chiakha brænder en enkel tap-in. Kort efter finder han Delaney, men hans skud går lige over. To kæmpe muligheder – men tæt på er ikke godt nok.
Hedens drenge fryder sig
Vi kom tilbage, vi havde momentum, vi snusede til noget smukt – og så blev vi flået ned på jorden som et pop-up telt i stormvejr. Er vi nu for alvor ved at pisse guldet væk? FCM skulle korsfæstes, men vi endte på korset, i hvad der endte med at blive et kaotisk og brutalt opgør.
Lorte bold
Ulvene flår bukserne af os og sætter sig solidt på førstepladsen. En fornemmelse af, at guldet langsomt glider ud af hænderne som en øl i Parkens trappeopgang.
Ærligt talt, vi er pisse trætte af at se på det lorte bold. Vi skrev i vores optagt, at vi ikke tager til Herning for at få brun sovs – vi forventer at få points. Men hvad fik vi? Brun sovs… tyndskid over det lave niveau.
Førstepladsen kan stadig blive vores, men det kræver, at hedens drenge smider point i Farum på tirsdag. AGF kommer på besøg i Parken på mandag – Vi ved ikke helt hvad vi skal tro på.
//Løver og Landshold – Vi drikker sorgen væk 😉 Skål! 🍻 Det bliver en lang fredag i morgen….
Læs også: Kaos, kritik og knuste toiletter: Sportslig og kulturel krise