Det flyder med skrald i vejkanten: Brug en skraldespand

Hvis du skal ud på påsketur i bil, så husk ikke kun at pakke snacks og solbriller – men også din sunde fornuft. For mens naturen springer ud, flyder det desværre også med skrald i vejkanterne.

Hvert år ender tonsvis af affald i vejkanten, fordi bilister ikke gider bruge en skraldespand. Problemet er så omfattende, at fire ud af ti danskere det sidste år har oplevet bilister, der smider skrald ud af bilvinduet. Det viser en ny undersøgelse, som YouGov har foretaget for Gjensidige.

Skraldet ryger ud af vinduerne

Det flyder med skrald i vejkanten og naturen, fordi bilister vælger at bruge deres bilvindue som skraldespand i stedet for at tage det med sig og bruge skraldespanden derhjemme eller et af de mange offentlige steder, der er opstillet.

I en undersøgelse, som YouGov har foretaget for Gjensidige, svarer hele fire ud af ti danskere, at de indenfor det seneste år har oplevet bilister smide affald ud af deres bilvindue. Et tal der står i skærende kontrast til de kun seks procent, der indrømmer, at de selv har smidt skrald ud ad vinduet indenfor det seneste år.

Vejdirektoratet indsamler tonsvis af skrald

Ifølge tal fra Vejdirektoratet indsamler de hvert år mellem 700 og 900 tons skrald omkring landet statsveje, og her er det især cigaretskodder, mademballage, poser og dåser, de støder på.

Translate »